Følgende markerer Out of bounds: Hvide pæle
Out of bounds pæle mellem 13. og 11. samt 16. og 17. hul gælder kun for spil på henholdsvis 13. og 16. hul. Ved spil på andre huller betragtes disse pæle som ikke flytbare forhindringer. Lempelse jvf. regel 24-2.
Alle skilte, afstandsmarkeringer, samt pæle der markerer vandhazzard og areal under reparation, betragtes som ikke flytbare forhindringer. Lempelse jvf. regel 24-2.
Sten i bunkers er flytbare forhindringer.
Samtlige stier er integrerende dele af banen. En bold, som passerer offentlig vej er out of bounds.
Nyplantninger, der skal beskyttes, er forsynet med støttepæle og/eller ståltrådsnet, og hvis en sådan beplantning er til gene for spillerens stance eller tilsigtede sving, skal bolden løftes uden straf og droppes i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er beskrevet i Regel 24-2b (ikke-flytbar forhindring).
Brug af afstandsmåler er tilladt.
For alt spil på denne bane, må en spiller skaffe sig oplysning om afstand ved at bruge et instrument, der alene måler afstand. Hvis en spiller, under en fastsat runde, bruger en afstandsmåler, der er beregnet til at angive andre forhold, der kan påvirke vedkommendes spil (f.eks. hældning, vindhastighed, temperatur m.v.) er dette i strid med Regel 14-3, og spilleren bliver diskvalificeret, uanset at spilleren i virkeligheden ikke har anvendt nogle af disse yderligere funktioner.
Straf for at overtræde en lokal regel: Hulspil - tab af hul; slagspil - to straffeslag.
Banemarkeringer:
Hvide pæle: Out of bounds
Gule pæle: vandhazzard
Røde pæle: Parallel vandhazzard
Blå pæle med blå top: Areal under reparation
Blå pæle med sort top: Areal under reparation med spilleforbud
Afstandsmarkeringer:
Blå plade i fairway: 50 meter til midten af green
Rød plade i fairway: 100 meter til midten af green
Gul plade i fairway + markeringssten i kanten af fairway: 150 meter til midten af green
Hvid plade i fairway: 200 meter til midten af green (Kun på de fire par-5 huller)
OBS: Alle mål er i direkte luftlinie fra afstandsmærket til midten af green.
Ordensforskrifter
- Se skiltet ved teestedet 1 og 10, samt opslagstavlen i klubhuset.
- Private områder omkring golfbanen må ikke betrædes.
- Der må ikke slås noget slag på 10. hul, hvis der er risiko for at bringe personer på stien til venstre i fare.
- Der må ikke slås ud fra 18. teested, hvis der er trafik på vejen til venstre.
- Der må ikke slås ud fra teestederne på hul 1, 10 og 16, før man har sikret sig, at spillerne på henholdsvis 9., 18. og 17. green er forladt af spillere.
- Husk på 13. hul at ringe med klokken, når denne passeres.
- Der må ikke slås ud fra par 3 hullerne, før spillerne foran har forladt greenen.
- Stierne omkring golfbanen er et offentligt areal, og spillerne skal vise hensyn overfor alle personer, der færdes på arealet.
- Det er forbudt og gå ud i søerne og samle bolde.
Ordensforskrifter for spil på klubbens bane
Fortrinsret på banen
- Fortrinsret på banen afgøres af spillegruppens spilletempo.
- En singlespiller og en gruppe har lige fortrinsret på banen.
- En hvilken som helst spillegruppe, der spiller en fuld runde, har ret til at gå igennem en spillegruppe, der ikke spiller en fuld runde.
- På 1. tee bør der være ca. 10 minutter mellem spillegruppernes start.
- Slå Jer sammen i 3- eller 4-bolde, når der er pres på banen. Der må aldrig være mere end 4 bolde i en spillegruppe.
Spilletempo
- Alle spillere skal spille i et rask tempo. (se vejledning)
- Det er spillegruppens ansvar at holde trit med gruppen foran. Hvis spillegruppen taber et helt hul og forsinker gruppen bagved, skal den invitere gruppen bagved til gennemgang, uanset hvor mange spillere, der er i denne gruppe.
- Dog bør en hurtigspillende gruppe, der venter bagved, altid inviteres til gennemgang snarest belejligt.
- En spillegruppe der inviteres til gennemgang, skal gå igennem.
- Skæld ikke ud på banekontrollen. Hjælp dem i stedet.
Andet
- Tørv skal lægges på plads og nedslagsmærker rettes op.
- Riv altid efter dig i bunkers. Riven skal placeres, så riveskaftet ligger på tværs af spilleretningen. Der er derved ikke stor chance for at rivehovedet stopper bolden. Hele riven skal ligge nede i bunkeren.
- Hunde skal føres i snor. Hunde må ikke medtages i turneringer.
- Cigaretskod må ikke efterlades på banen.
- Mobiltelefoner skal ses. Ikke høres.
Overtrædelse af disse ordensforskrifter kan medføre påtale, advarsel, karantæne eller eksklusion.
Vejledning til spil i rask tempo
Langsomt spil gør spillet dårlig for de fleste.
Erfaringen viser, at de allerfleste spiller bedst i højt tempo!
Erfaringsmæssige tidsforbrug:
Singel + 2-bold 3 timer
3-bold 3½ timer
4-bold 4 timer
- Gå i rask tempo på banen og gå direkte hen til din bold!
- Forbered dit slag og hav jern/kølle klar, så du kan slå så snart, det bliver din tur!
- Tag landmærke af det sted, hvor din eller dine medspilleres bolde forsvinder i roughen. Se på alle spilleres slag.
- Led aldrig efter din bold uden du har medbragt en eller flere køller, som du regner med at anvende!
- Slå din egen bold først og hjælp herefter andre med at lede!
- Hvis en spiller er forhindret i at slå, bør resten af spillegruppen slå uden hensyntagen til, hvem der måtte ligge længst fra flaget.
- Efterlad bags på den side af greenen, som er vejen til næste teested!
- Forbered dit put, medens andre putter!
- Spiller du stableford samles bolden op, så snart du ikke kan opnå point!
- Den spiller der har holet ud først, sørger for at flaget kommer på plads, når alle er færdige med at putte.
- Udfyld scorekort på næste teested!
- Slå provisoriske bolde indtil du har en bold, som du med sikkerhed kan finde.
Bestyrelsen 2009.



