HCP regulering

HCP regulering

Regulering efter 9 / 18 spillede huller

Den praktiske gennemførelse i Maribo Sø Golfklub.

Regulering ned efter private runder
Spillere med hcp. under 4,5 kan ikke reguleres ned i hcp efter EDS runder over 18 huller bed­re end hcp. For spillere med handicap >11,5 kan en EDS runde over 9 huller bedre end handi­cap accepteres som grundlag for regulering.

EDS runder spillet over 18 huller kan ikke anvendes til regulering som spillet over 9 huller, selvom forni eller bagni er spillet bedre ned hcp.

Regulering op eller ned efter EDS runder
Spillere med hcp. 4,5 – 11,4 kan blive reguleret på 18 huller. Spillere med hcp 11,5 – 36 kan blive reguleret på 9 eller 18 huller.

Regulering efter Tællende turneringer
Deltagere i tællende turneringer - også i andre klubbers turneringer - over 9 eller 18 huller bliver reguleret op eller ned ud fra den opnåe­de score i turneringen. Turneringsledelsen indberetter de opnåede scores via Golfbox.

Hvor meget bliver man reguleret?
Det afhænger af ens handicap og dermed af den handicap gruppe, man tilhører.  Reguleringen op eller fremgår af skemaet  EGA reglerne § 10, som er vist efterfølgende.

Uddrag af EGA Handicapsystemet

§ 3.6 Tællende scorer
Definitioner:

Begreberne "match" og "turnering" sammenblandes ofte. I nærværende fremstilling er tilstræbt samme terminologi som i Golfreglerne, dvs. ordet "match" dækker en konkurrence mellem to (eller få) "sider" i samme spillegruppe og altid i form af hulspil, og "turnering" en slagspilsaktivitet, herunder også stableford- og par turneringer, med flere spillegrupper. En fortløbende række af hulspilsmatcher kaldes dog en "hulspilsturnering".

En "par turnering" er en turnering, hvor der spilles mod banens par. Det er normalt ikke en "partnerturnering", men kan være det.

3.6.1 ”Handicapbetingelser” foreligger i slagspils-, stableford- eller par turneringer, når der er spillet under følgende betingelser:

  • Banen er underlagt det nationale forbund
  • Banen er opmålt og har Course Rating (CR) og Slope, eller banen har SSS (Standard Scratch Score).
  • Der er udfyldt og underskrevet et scorekort med markørunderskrift.
  • Der er spillet efter Golfreglerne og godkendte Lokale Regler.
  • Lejeforbedringer på fairway kan af klubben indføres på max. 6 huller.
    Lejeforbedring på flere huller kræver forhåndsgodkendelse af DGU.

En ”tællende score” er en score, som skal anvendes til handicapregulering. Der er tre slags tællende scorer:

  1. En ”tællende turneringsscore” er enhver score (incl. No Return) fra en ”tællende turnering” (se nedenfor) spillet under handicapbetingelser over 9/18 huller (se note*).
  2. En ”tællende EDS-score” er en score, spillet over 9/18 huller efter reglerne for EDS (Ekstra Dag Score) af en spiller med handicap 4,5 – 36.0 og under handicapbetingelser. (se note*)
  3. Grp 6 spillere kan spille en tællende runde, hvis den forud anmeldes efter EDS-lignende betingelser. (ingen max antal runder pr. kalenderuge)

*Note: For handicap over 18,4 gælder både 9 og 18-hullers runder.

En ”score” er det talmæssige resultat hul for hul af en ”runde” golf, og er denne score én af de ovenstående, kaldes den en ”tællende score”.

En ”tællende turnering” er enhver turnering spillet under handicapbetingelser og arrangeret af:
1. Dansk Golf Union (DGU)
2. Udenlandsk union.
3. Slagspilturneringer i juniordistrikterne i Danmark, f.eks. ”Junior Distrikts Tour”.
4. En medlemsklubs turneringskomité.

Turneringerne vil være:

  • underlagt golfklubbens totale og suveræne autoritet
  • omtalt i klubbens turneringsprogram
  • forsynet med udførlige turneringsbestemmelser
  • administreret af golfklubbens turneringskomité, eller dennes underudvalg
  • have tilmeldings- eller startlister
  • åbne for alle klubbens medlemmer, dog evt. kun nogle rækker, f.eks.:
    • kun handicap < 36
    • kun damer.

5. En udenlandsk klub, som er medlem af sit lands nationale golfforbund

6. Enhver turnering arrangeret af PGA (såvel PGA of Denmark som ethvert andet lands PGA) eller en tour sammenslutning.

Ny 7. Company Day udelukkende med individuel turnering afviklet af klubben og håndteret i et IT-system er en tællende turnering.

Ny 8. Company Day som ikke afvikles af klubben – eller hvis det er en holdturnering er ikke-tællende.

I alle Dansk Golf Unions arrangerede turneringer (uanset årstid) afgør Dansk Golf Unions Turneringskomité og Handicap- og CR-komité, om handicapbetingelser foreligger, og om der foreligger en tællende turnering med en tællende score.

"No Return" i en tællende turnering vil sige, at spilleren ikke fuldfører runden, men spilleren skal alligevel indlevere sit scorekort til turneringsledelsen, medmindre rimelig grund foreligger (akut sygdom o.l.). Manglende indlevering af scorekortet er misligholdelse af Handicapsystemet, jævnfør § 3.5.5.

3.6.2 Uden at tilsidesætte § 3.6.1 er følgende ligeledes tællende scorer:

  • Komiteen har aflyst turneringen – kun scores bedre end handicap reguleres
  • Hvis CBA-beregningen viser R/O (reduction only)
  • Generelt er en score fra en tællende runde, hvor spilleren er blevet diskvalificeret, en tællende runde – se undtagelser § 3.6.3.
  • No return i neutral zone eller bedre

3.6.3 En score fra en tællende runde, hvor spilleren af en eller anden grund er blevet diskvalificeret, er ikke en tællende score, hvis

  • spilleren bevidst har foretaget sig noget, der kunne påvirke en bolds bevægelse. (Regel 1-2)
  • spillere enes om at udelukke brugen af en regel, eller at ændre på en straf (Regel 1-3)
  • spilleren bruger ulovlige køller (Regel 4-1, 4-2, 4-3 og 4-4)
  • spilleren bruger en ulovlig bold (Regel 5-1 og 5-2)
  • spilleren anvender mere end én caddie på samme tid (Regel 6-4)
  • spilleren har øvet sig på banen inden en turnering (Regel 7-1)
  • spilleren bruger kunstige hjælpemidler etc. (Regel 11-1 og 14-3)
  • spilleren spiller fra forkert sted (Regel 20-7).
  • Spillerne er enedes om ikke at løfte en bold, der kunne hjælpe en modstander. (Regel 22-1)

Scorer, hvor nedenstående forhold gælder, kan ikke handicapreguleres.

  • Hvis banens længde afviger mere end 100 meter fra den opmålte bane, eller hvis der er mere end to provisoriske greens (9 huller dog mere end én green).
  • Hvis lejeforbedring er tilladt uden for fairway - turneringer for pro’er dog undtaget.
  • Hvis der er lejeforbedring på fairway på flere end 6 huller - medmindre Dansk Golf Union har godkendt det.
  • Scorer for Gruppe 1, 2 og 3 fra stipulerede turneringsrunder under 18 huller.
  • Scorer fra runder, der ikke er spillet efter Golfreglerne eller Dansk Golf Union godkendte Lokale Regler. Eksempel: Hulkopper større end 108 mm i diameter.
  • Scorer fra runder dårligere end neutral zone, hvor hullerne ikke er spillet i rækkefølgen fastsat af Komiteen.
  • Individuelle scorer og No Return fra runder, hvor deltagerne spiller som partner med en anden deltager, er ikke tællende scorer.
  • Scorer fra turneringer, der ikke er organiseret af en af de nævnte organer i § 3.6.1. Spilleren kan dog vælge EDS.
  • Scorer opnået af amatører i en PRO-AM, pga. muligheden for ”professionel” rådgivning af pro’en. Men er turneringen arrangeret af PGA eller er tællende til PGAs rangliste, er den tællende for pro’erne.
  • Scorer fra par turneringer hvor partnerne spiller i samme bold.

Disse scorer kan dog evt. af Handicapkomitéen anvendes som grundlag for skønsmæssig regulering. jf. § 3.13.

§ 3.8 Ekstra Dag Scorer (EDS)

3.8.1 En Ekstra Dag Score er enhver score omregnet til stablefordpoint spillet efter reglerne for EDS og under handicapbetingelser.

3.8.2 Spilleren bestemmer selv, hvornår han/hun vil spille en EDS score. Der kan kun spilles tre EDS pr. kalenderuge. EDS score kan spilles hele året, når handicapbetingelser er til stede.

3.8.3 EDS kan spilles på alle danske baner, der er godkendt til handicapregulering

3.8.4 EDS er kun gældende for spillere i handicapgrupperne 2, 3, 4 og 5.

3.8.5 For at EDS er en tællende score (9/18hl), skal spilleren før runden, men samme dag, enten skrive sig på en EDS startliste med følgende oplysninger:

a. Dato
b. Spillerens navn og medlemsnummer
c. Spillerens handicap
d. Markørens navn
e. Antal huller – ved 9 huller forni eller bagni

eller meddele sin markør på første teested, at han ønsker at spille en EDS score (antal huller, forni eller bagni)

3.8.6 Spilleren skal efter runden indlevere et udfyldt og underskrevet (incl. markør) scorekort mærket ”EDS” med scoren omregnet til stablefordpoint, eller foretage selvregistrering sammen med markøren.

3.8.7 Afleveres der intet scorekort mærket EDS betragtes det som NR.
Den manglende aflevering af en EDS-score er misbrug, som kan medføre Komitéens suspension af spillerens og markørens handicap.

3.8.8 En spiller kan ikke spille sig til et handicap under 4,5 eller over 36 vha. EDS.

Hvis en turnering gøres ikke-tællende i henhold til §3 4.7, kan spilleren vælge at spille en EDS-runde i stedet efter gældende regler i § 3.8.2.

§ 3.12 Regulering af handicap

3.12.1 Handicap opdeles ved 18 hullers runder i 6 handicapgrupper, ved 9 hullers runder i 3 handicapgrupper. Se § 3.12.11.

3.12.2 Registrering af scorer og deraf følgende regulering af handicap skal ske løbende, efterhånden som scorerne indleveres til Handicapkomitéen. Handicapkomitéen skal herefter løbende ajourføre spillerens handicap svarende til regulering i kronologisk spilledatoorden.

3.12.3 Registrering af handicapregulering skal ske på spillerens handicapregisterkort, der skal angive spilledato, banen, par, tee med Course Rating og Slope, handicap, spillehandicap, resultat i stablefordpoint og nyt handicap.

3.12.8 Hvis en spiller opnår en tællende score i neutral zone, ændres spillerens handicap ikke.

3.12.9 Hvis en spiller opnår en tællende score med færre stablefordpoint end neutral zone eller indleverer No Return, forhøjes spillerens handicap med 0,1 i grupperne 1, 2, 3 og 4, medens forhøjelsen i gruppe 5 er 0,2.
Hvis f.eks. en spiller med handicap 11,2 har en tællende score på 32 stablefordpoint, forhøjes spillerens handicap til 11,3.

I gruppe 6 forhøjes handicap ikke.

Mange No Returns vil kunne betragtes som misbrug og kan medføre suspendering af handicap i henhold til § 3.13.

I turneringer med cut skal de runder, som en spiller bliver afskåret fra at spille, ikke handicapreguleres.

I gruppe 5 kan handicap ikke forhøjes til mere end 36,0.

Handicapkomitéen kan jf. § 3.16 foretage skønsmæssige forhøjelser udover 36,0 og skønsmæssige forhøjelser for gruppe 6.

3.12.10 Hvis en spiller opnår en tællende score med 37 stablefordpoint eller flere, reduceres spillerens handicap med en decimalstørrelse (faktor) for hvert point over 36. Faktoren afgøres af handicapgruppen - se tabellen § 3.12.11.

F.eks. hvis en spiller med handicap 11,3 opnår en tællende score på 42 stableford-point, reduceres spillerens handicap straks med 6 x 0,2 = 1,2, og spillerens handicap straks med 6 x 0,2 = 1,2, og spillerens hancicap er nu 10,1

§ 3.12.11 Handicap reguleres efter nedenstående tabel.

Gruppe

Handicap

Neutral zone: 18 huller   Stableford point

Neutral zone: 9 huller
Stableford point

Stablefordpoint færre end neutral zone og No Return:           
Tillæg til handicap:

Stablefordpoint flere end 36: Fratræk i handicap for hvert point over 36:                                        

1

plus til 4,4

35-36

-

0,1

0,1

2

4,5 til 11,4

34-36

35-36

0,1

0,2

3

11,5 til 18,4

33-36

35-36

0,1

0,3

4

18,5 til 26,4

32-36

34-36

0,1

0,4

5

26,5 til 36,0

31-36

33-36

0,1

0,5

6

37 - 54

 

 

 

1,0

 



 

 

NB: Handicap i gruppe 6 (over 36,0) er heltal.
* No show, dvs. spilleren ikke møder op, er ikke "No Return".

EGA handicapsystemet 2016-2019, DGU.

Fra og med 2. juli 2012 gælder de nye regler for tildeling af handicap i gruppe 6 – fra handicap 37 til 54

Alle, der før 2. juli havde et handicap højere end 54 er nu sat til handicap 54, som det højeste handicap for såvel herrer som damer.

Alle mellem handicap 37 og 54 har uændret handicap.

Antallet af tildelte slag – ATS eller officielt SPILLEHANDICAP er ændret væsentligt nedad, således,
at:

  • HERRER får tildelt 6 slag mere - d.v.s. handicap 37 giver 43 slag og handicap 54 giver 60 slag
  • DAMER får tildelt 5 slag mere - d.v.s. handicap 37 giver 42 slag og handicap 54 giver 59 slag.

Når man har spillet sig ned i handicap 36 eller lavere gælder reglerne for regulering af handicap efter EGA-reglerne. Reglerne er uændret i forhold til tidligere, idet de retter sig efter banens sværhedsgrad (course rating og slope)


Udskriv denne side

 

Webdesign af Krydspunkt Reklame